Er mit dyr sygt?

Er mit dyr sygt?

Dyr er rigtig gode til at skjule deres smerter. Og da de ikke kan tale, er det vigtigt at man som ejer, holder øje med ændringer i deres adfærd.

Herunder kan du se typiske tegn på sygdom, du skal holde øje med:

- Mister appetitten

- Taber sig
- Har ikke lyst til social kontakt, katte gemmer sig f.eks. ofte når de har det dårligt
- Har problemer med at komme af med urin

- Hoster og/eller puster
- Drikker mere end de plejer
- Er mere træt end de plejer
- Taber foderet ud af munden, når de spiser
- Trist pels, sår eller udslet 

- Halthed
- Opkast eller diarré 

Hos katte er det vigtigt at holde øje med om katten kommer af med sin urin, da især hankatte kan få livstruende obstruktioner af deres urinveje. Katte der har et urinvejsproblem vil ofte tisse ved siden af bakken, eller rode mere rundt i den end de plejer at gøre. Hvis du er i tvivl så kontakt dyrehospitalet. 

Hos gnavere, f.eks. kaniner, hamstre og marsvin er det vigtigt at man holder øje med dyrets vægt, da gnaverne ofte får problemer med tænderne. Det er svært at se på ens gnaver at den taber sig i tide. Derfor er det en god ide at veje dyret jævnligt og derved holde godt øje med vægten.

Hvad gør jeg?

 

Akut behov for hjælp: Ring 98425560 - døgnåben vagttelefon, hvor dyrlægen sidder parat til at give råd, undersøge dit dyr eller aftale videre forløb.
Ej akut: Ring 98425560, mandag-fredag mellem 08:00-17:00, hvor du kan bestille tid til en konsultation.